SELVE UNDERSØGELSEN
HVAD INDEBÆRER DET AT VÆRE MED?

INFORMATION
Vi fortæller eleverne om undersøgelsen på et aftalt tidspunkt i skoletiden.
Forældrene inviteres til at høre om undersøgelsen ved et online møde.
Herudover kan elever og forældre læse om undersøgelsen i vedlagte
informationsmateriale.
SAMTYKKE OG TILMELDING
Det er naturligvis helt frivilligt at deltage i undersøgelsen. I kan tilmelde jer ved at underskrive en samtykkeerklæring, som bliver udleveret til eleverne og vedhæftet informationsmaterialet.
SPØRGESKEMA
Når der er givet samtykke, vil vi bede jer udfylde et elektronisk spørgeskema. For elever til og med 5. klasse er det kun forældrene, der skal udfylde et spørgeskema. For elever fra 6. klasse og op skal både elev og forældre
udfylde et spørgeskema. I vil modtage et personligt link til spørgeskemaet på jeres e-mail, når vi har registreret jeres tilmelding.
UNDERSØGELSER
Elever, der gerne vil være med i undersøgelsen, bliver undersøgt af en læge eller en sygeplejerske, får taget en blodprøve og afleverer en urinprøve. Det foregår på skolen på én og samme dag.








